Bestyrelsesmøde den 23. januar 2007
Tilstede: Vivian, Anne Lene, Anne Dorte og Randi.
Referent: Randi de Lemos
Dagsorden:
Regnskab
Meddelelser
Indkomne klager vedr. cykelskur v. Freinetskolen
Vej
Generalforsamling
Bussen i Trekronergade
Evt.
Ad. 1
Anne Lene fremlagde regnskabet og ved gennemgang af posterne nåede vi frem til :
Vi vil tjekke op på om der er behov for 2 forsikringer i foreningen.
Vi betaler 4 grundejere de penge tilbage som menes indkrævet for meget.
Alt andet vedr. vejfondens nuværende midler er op til en generalforsamlings beslutning.
Den tvist der har været i Kløverbladsgade nr. 3 mellem tidligere ejer og nuværende på kr. 30.600 ( engangsbeløb ) til betaling af vej er nu på plads fra foreningen af . Anne Lene har været behjælpelig med kontoudtog og tager kontakt med nuværende ejere som selv må gå videre i sagen.
Ad. 2
Der var kommet referat fra Valby Grundejerforening sidste møde.
Et uforpligtende tilbud vedr. snerydning fra F.M.T sendt via Valby Grundejerforening.
Ad. 3
Grundejerforeningen kan ikke støtte Freinetskolens forslag vedr. nyt cykelskur i Gerdasgade idet der er kommet flere indsigelser.
Anne Dorte skriver til Freinetskolen.
Ad. 4
Hullerne i vejen er nu så store og dybe at de skal laves nu.
Inden næste møde undersøger Randi hvem der lavede dem sidst via forhenværende formand.
Ad. 5
Den ordinære generalforsamling er fastsat til d. 20 marts 07. Vi vil afholde den på Freinetskolen kl. 19.00. Vivian undersøger om vi kan være der på dagen.
Ad. 6
Bussen i Trekronergade er nedlagt til stor gene for mange beboer – specielt de ældre som tager denne for bl.a. at handle. Vi er som forening utilfreds med dette og Anne Dorte skriver en klage til Movia ( HUR ).
Ad. 7
Næste møde er d. 26 feb. kl. 18.30 hos Anne Dorte.