Tilstede: Vivian, Anne Lene, Michael, Anne Dorte og Randi.
Dagsorden:
Orientering om vejsituationen.
Lukning hel/delvis ned mod Carl Jacobsensvej.
Henvendelse fra Freinetskolen.
Henvendelse fra Christian og Christina Kløverbladsgade nr. 3.
Videre arbejde i foreningen.
Brev fra Lundbeck.
Evt.
Ad. 1.
Anne Dorte havde snakket med Vej og Park og havde meddelt at vejen bliver overladt til dem, idet man ikke kunne blive enige i foreningen.
Ad. 2.
Snak omkr. hel/delvis lukning af Kløverbladsgade.
Anne Dorte arbejder videre med sagen, for at finde en mulighed for en bom, som beboere og myndigheder kan åbne. Sagen aktualiseres af, at S-banen åbner først i januar 2007.
Ad. 3.
Der var kommet brev fra Freinetskolen om tilladelse fra grundejerforeningen til at etablere en cykelparkering ud for skolen i Gerdasgade svarende til ca. 2 bilers parkeringspladser.
Spørgsmålet sendes i høring hos alle, der bor på Gerdasgade samt dem i den nordlige del af Kløverbladsgade.
Ad. 4.
Husejerne i Kløverbladsgade 3 havde i deres købspris af huset betalt kr. 30.000 til vejen. Disse er betalt tilbage til tidligere ejer.
Grundejerforeningen kan desværre ikke hjælpe, idet den ikke har noget ansvar i hussalg.
Ad. 5.
Vi afslutter foreningens advokat. Vivian forhører, om vi skylder advokaten penge. (efterførlgende har vi fået at vide, at det gør vi ikke)
Der havde været henvendelse vedr. tilbagebetaling af vejkontigent. Randi kontakter Taksationsmyndigheden ang. emnet.
Christian fra Kløverbladsgade nr. 3 vil undersøge/kontakte Valby Net ang. kabeltv/telefoni til foreningen.
Ad. 6.
Brev fra Lundbeck til foreningen vedr. ændring i grundvandsstand.
Vivian retter henvendelse til virksomheden, hvor vi skal have klargjort, hvem der har erstatningsansvar i tilfælde af revner i fundamentet på berørte huse eller andre skader.
Vil opfordre evt. berørte husejere til at fotografere deres fundamenter etc. Vivian kontakter Lundbeck.
Ad. 7.
På næste bestyrelsesmøde sammenfatter vi aktuelle ting og fremsender et Nyhedsbrev.
Ref. v. Randi de Lemos.